Servicevilkår

Handelsbetingelser

Moms

De fleste af produkterne sælges under brugtmoms reglerne - dette da der allerede er betalt moms af produkterne ved oprindelig anskaffelse. Dette betyder, at der i de fleste tilfælde ikke tillægges moms på fakturaen, og dermed også, at køberen ikke har fradrag for momsen.

Hvis du handler som erhvervsdrivende og har behov for fradrag for momsen, bedes du kontakte os inden bestilling.

Produkternes stand

Da der for størstedelen af de udbudte produkter er tale om udgåede og ældre sæt, må der forventes en anelse hyldeslid på selve æskerne. Når jeg handler, forsøger jeg efter bedste evne at vælge de produkter som er i den absolutte bedste stand for samlere. Alle produkter i butikken vil under produktbeskrivelsen være tilføjet en karakter (1-10/10) som er baseret på et professionelt skøn om æskens overordnede stand. Hvis et givent produkt har skader, som jeg vurderer svækker samlerværdien betydeligt, vil der fremgå nøje beskrivelse af skaderne under produktbeskrivelsen.

Ønskes der billeder af specifikke produkter inden køb, bedes du kontakte os via Kontaktformularen.